Bike Island Prisen 2019

Destination Fyn introducerer nu Bike Island Prisen, som skal kåre de bedste, mest innovative, bæredygtige og nytænkende initiativer indenfor cykelturisme på Fyn og i Øhavet.
Bike Island Prisen ønsker at honorere både bredden og forskellighederne indenfor udvikling af cykelturisme og cykeltiltag, og derfor har Bike Island Prisen to underkategorier:

  • Bike Island - Bedste cykelovernatning

  • Bike Island - Bedste cykeloplevelse & initiativ 

Bedømmelseskriterier

Bike Island Prisen 2019 bliver tildelt ud fra en række kriterier, som ses herunder. De nominerede må ikke have været nomineret før, og initiativet skal være udviklet/opnået/gjort færdigt indenfor det seneste 1½ år (evt. udbygget ældre eksisterende initiativ med forbedringer).


Bike Island - bedste cykelovernatning

I denne kategori vil de nominerede blive vurderet ud fra kriterier som:

  • Velkomst målrettet cykelgæsterne

  • Værksted / reparationskit

  • Vaskefaciliteter – til cykel og til tøj og udstyr

  • Depot – opbevaring af cyklen

  • Faciliteter for el-cykler

  • Sund ernærende morgenmad og mulighed for ernæringsrigtig madpakke

  • Tilgængelige kort & trackede ruter

  • Hjemmesiden informerer om mulighederne for at være cykelgæst

  • Kontakt til cykeludlejning & bagagetransport (gerne i form af samarbejde m. andre aktører)

  • Ekstra touch – fx guidede ture, massage osv.


Bike Island - Bedste cykeloplevelse & initiativ

I denne kategori vil de nominerede blive vurderet ud fra kriterier som:

  • Bike-station - udvikling og etablering af bike-station

  • Bike Friends, der har gjort noget særligt ud af sit sted

  • En attraktion, der har gjort noget særligt ud af at byde cykelfolket velkommen

  • Oplevelsespakker, rejseforslag osv.

  • Ny cykelrute – evt. tematiseret – vist på kort eller tracket

  • Særligt grej til cykelfolket, der gør cykelferie mere attraktivt

  • Nyt cykeludlejningssted

  • App eller andet online

  • Særligt grønt eller bæredygtigt initiativ målrettet cykelfolket

  • Andet


Præmier

Følgende præmiepakker er udarbejdet med hjælp fra Fri Bike Odense og Ulrik Drudgaard.
Vinderen af hver kategori honoreres med nedenstående præmier:

1.     præmie

  • Gavekort til udvikling af en kort reklamefilm om dig og dit Bike Island produkt til brug i egen markedsføring, værdi 5.000 kr.

  • Særlig eksponering i én af Bike Islands internationale marketingkampagner på de sociale medier

  • Eksponering på Bike Islands tre websites, gerne med præmiefilmen

  • Eksponering i Destination Fyn nyhedsbrevet

  • Gavekurv med sponsorgaver

  • Bike Island t-shirt

2. & 3. præmie

  • Eksponering i Destination Fyn nyhedsbrevet

  • Eksponering på Bike Islands tre websites

  • Bike Island t-shirt

Indstilling

Alle kan nominere hinanden og sig selv, hvis det indstillede produkt / den indstillede aktivitet lever op til kategoriernes vurderingskriterier. Indstillinger indsendes sammen med lidt billeder (må godt være telefonbilleder) og en kort beskrivende tekst af projektet samt hvorfor, man tænker det skal vinde. Prisen kan søges af alle, også selvom man ikke er medlem af klyngen.

Sendes til: visitfyn@destinationfyn.dk – senest d. 18. marts!

Del denne side