Delikatesser

Mange af de fynske delikatesser er favoritter hos både børn og voksne, hvis der skal lidt lækkert på bordet.

Summerbird, Skarø is og Odense Marcipan er fynske producenter, der er kendt af de fleste. Også navne som Konnerup & Co og Ø Bolcher vinder mange hjerter i Danmark og er nu også på vej til succes i det store udland.

Konnerup & Co producerer med et hjerte, der banker for store smagsoplevelser. Med enkle råvarer og uovertruffen kvalitet er Konnerup & Co. et chocolaterie ud over det sædvanlige. Det var netop passionen, der drev konditor og chocolatier Henrik Konnerup, da han i 2003 grundlagde virksomheden, og det er den samme begejstring for chokolade, der den dag i dag sikrer, at hver enkelt stykke chokolade smager som en lille bid af himlen.

Ø-Bolcher ligger på Ærø og er Danmarks måske mindste bolsjekogeri, hvor familien Boutrup producerer håndlavede økologiske bolsjer af højeste kvalitet. Bolsjemassen forarbejdes, formes og klippes i hånden, så der er ikke to bolsjer, der er ens. Det er smagen til gengæld, og den er god. Alle bolsjerne koges på økologisk rørsukker og glukose.

Du kan købe de lækre sager direkte på producenternes egne webshops via de indsatte links.

Hent Den Fynske Chokoladerute her (pdf).

Del denne side

Opskrift på Stikkelsbær med Merengskys fra Summerbird