Årets skulderklap

Årets Skulderklap" er en uhøjtidelig anerkendelse af en virksomhed eller et tiltag, som har bidraget til at skabe innovation, opmærksomhed og ny vækst i turismen, og som repræsenterer mod og nytænkning på en måde, der er til inspiration for andre aktører i fynsk turisme.

Hvem kan indstilles? En virksomhed, et turistbureau eller en kommune bag Destination Fyn, som står for et tiltag, som repræsenterer mod og nytænkning og er til inspiration for andre aktører i fynsk turisme.

Årets vinder 2017: 

Årets Skulderklap 2017 logo

Storms Pakhus, Odenses populære street food marked, løb med det fynske turisterhvervs 2017-udgave af prisen Årets Skulderklap. Det er tredje år i træk prisen uddeles, og pakhuset overhalede 10 skarpe konkurrenter, som ligeledes har budt på særligt innovative tiltag, der har rykket fynsk turisme i det forgangne år.

Læs mere her: Odenses nye street food marked modtager turisterhvervets hæder

I 2016 gik årets særlige hyldest til Live Nation for deres indsats med at etablere Heartland Festivalen på Egeskov. Med i opløbet var også Svendborg og Faaborg Havne samt Svendborg Event og VisitFaaborg for Det Sydfynske Øhop og Odense Kommune for Tinderbox. 

Vinderen i 2015 blev Bridgewalking Lillebælt som fra at være en vild idé, nu er en realitet, der tiltrækker 1000-vis af besøgende.

Partnere i Destination Fyn samt fynske turistkontorer i turismesamarbejdet har mulighed for at indstille en kandidat. Destination Fyns styregruppe udvælger tre nominerede og kårer vinderen i forbindelse med konferencen.

Destination Fyns styregruppe består af Lone Weidemann, Odense Bys Museer, Torben Jersild Feriepartner MOB, Per Blaabjerg, Camp One, Jens Odgaard Olsson, Odense ZOO, Jan Grimstrup Larsen Sinatur Hotel Storebælt og Henrik Neelmeyer Egeskov, som er formand for styregruppen.

Alle medlemmer af Destination Fyn kan indstilles. 

2016: Det fynske turisterhverv hylder Live Nation for Heartland Festival med ”Årets Skulderklap”

2015: Årets Skulderklap gik til Bridgewalking Lillebælt 

Del denne side