
Juleøen Fyn
Det er intet mindre end historisk, at begge årets danske tv-julekalendere i 2022 er optaget på Fyn. Det bruges som en platform til at markedsføre Fyn og Øerne som hele Danmarks Juleø!
Når DR og TV 2 i år sender to nye tv-julekalendere i 24 afsnit, bliver Fyn til hele Danmarks Juleø. Begge julekalendere er optaget på Fyn, og filmlokationerne kommer sammen med en stor udstilling på Møntergården i Odense til at danne rammen om markedsføringen af Juleøen Fyn. Der bliver rig mulighed for at gå i julekalenderens fodspor på flere forskellige fynske lokationer, og så lægger vi op til, at gæsterne samtidig kan besøge de fynske julemarkeder, juleudstillinger, julebelyste gader og juleshoppe osv.
Læs også pressemeddelelsen Fyn bliver hele Danmarks juleø >
24 pakker – Kom bag kulissen på årets TV-julekalendere
Møntergården i Odense tilbyder en helt unik mulighed for at få et spændende kig behind the scenes i produktionen af de to julekalendere. Udstillingen "24 pakker" rummer originale, ikoniske rekvisitter og kostumer fra julekalenderne pakket ind som 24 gigantiske kalenderpakker.
I udstillingen kan gæsterne komme helt tæt på alle de magiske hemmeligheder fra familiejulekalenderen ”Tinka og Sjælens Spejl”, der sendes på TV 2 og TV 2 Play, og på fortællinger fra DR's ”Julehjertets Hemmelighed”, hvor pigen Karen og nissen Rumle skal så meget igennem, før det bliver jul.
Se mere på Møntergårdens hjemmeside >
Juleøen Fyn som platform
Møntergårdens udstilling og den unikke mulighed for at gå i julekalendernes fodspor på en række filmlokationer i Odense og på Fyn giver et ganske unikt afsæt for at vise alle juleoplevelser på Fyn, Langeland og Ærø i julemåneden. Det gør vi under overskriften Juleøen Fyn på platformen www.juleøenfyn.dk
Der er udarbejdet grafik og visuelle elementer, som alle turismeaktører på Fyn, Langeland og Ærø opfordres til at bruge i markedsføringen af juleaktiviteter, så vi giver vores gæster et klart indtryk af den fynske sammenhængskraft - også i julen.
Markedsføring af Juleøen Fyn
Juleøen Fyn markedsføres digitalt i hele Danmark. Kampagnen skal give lyst til at komme bag kulissen på årets to julekalendere og har fokus på at udbrede kendskabet til de to julekalendere, til udstillingen på Møntergården og til platformen JuleøenFyn.dk. Den digitale kampagne suppleres med helsides annoncer for udstillingen på Møntergaarden i 14 danske dagblade.
I julekalendernes fodspor
De kendte julekalender-universer fra TV kan udforskes på en række fynske lokationer:
Gå i julekalendernes fodspor - Tinka og sjælens spejl >
Gå i julekalendernes fodspor - Julehjertets Hemmelighed >
Samarbejdspartnere
Juleøen Fyn er et nyt samarbejde mellem FilmFyn, Destination Fyn, Museum Odense og VisitOdense. Projektet er finansieret af partnerne, Odense Kommune og Region Syddanmarks Kulturpulje.

Projektleder / Project Manager
Mobil: | +45 21 66 02 41 |