1:1-sparring digitalt boost

1:1-sparring: Giv din virksomhed et digitalt boost

Digital kunderejse, SEO, Analytics, GMB, TripAdvisor....udløser disse ord tomme blikke eller dårlig samvittighed? Så overvej at booke en sparringssession med vores digitale forretningsudvikler, som er klar til at sætte sig ind i netop din virksomheds digitale virkelighed.

Den digitale kunderejse
Vi tager sammen et kig på jeres Analytics i forhold til trafikkilder, besøgte sider, demografi og teknik, samt salg og social tracking. Få et bedre overblik over de digitale besøgende og optimering af kunderejsen på baggrund af brugerdata. Kræver login til Analytics.

SEO/SEM (optimering)
Vi tjekker sammen jeres AdWords-konto i forhold til opsætning, søgeord, annoncetekster, placeringer, ekskludering m.m. samt dertilhørende søgemaskineoptimering (SEO). Kræver login til AdWords.

Google My Business
Er det de korrekte billeder, tekster og åbningstider, der vises, når potentielle kunder søger på din virksomhed? Sørg for at GMB er opdateret med de rigtige informationer (mange besøgende bruger data fra Google frem for dit website). Kræver login til GMB.

TripAdvisor
Vi vejleder dig omkring, hvordan du kan opdatere din profil, samt hvilke muligheder der er for at integrere TripAdvisor på dit website m.m. (kræver login til CMS)

 

Destination Fyns tilbud om 1:1-sparring kan bookes af alle fynske virksomheder, der beskæftiger sig med turisme.

Mark Hauge Østergaard
Interesseret i 1:1-sparring? Så ring eller skriv til

Forretningsudvikler, Digitalisering & Bæredygtighed

mhoe@destinationfyn.dk

Mobil:+45 2051 2728