Den hyggelige Møllergade

Møllergade er ikke bare Svendborgs længste handelsgade. Den er essensen af alt, hvad der er Svendborg! Det er her du finder de sjove ting, den gode smag og det sprudlende, anderledes og kreative liv.

Her er musikbutikker og et af byens bedste spillesteder. Her er god mad, gallerier, kunsthåndværk og finurlige butikker. Her er økologisk bevidsthed og social ansvarlighed. Her er liv og sammenhold.

En gang om året arrangerer de driftige butiksejere, gallerister og restauratører ’Verdens Flinkeste Gadefest’ en fredag i maj. Gadefesten starter fra morgenstunden med fælles gademorgenbord, og dagen igennem rykker forretningerne ud på gaden med udskænkning, happenings og små koncerter.

Fra Møllergade kan du gå ned ad Havnetrappen, der forbinder bymidten med den hyggelige havn. Du kan også slå et smut ned ad det smalle Munkestræde med de smukke tegltrin, der fører direkte ned til togstationen.

Del denne side

Opdateret af:

 

Kontakt

Adresse

Møllergade
5700 Svendborg

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.610370397044
Latitude : 55.061785900954