ADP sejlture på Storebælt

 

ADP båden giver dig en oplevelse på vandet. 

Sejlturen tager dig blandt andet med ud omkring den lille halvø Avernakke, og ind mod Holckenhavn Fjord. Herfra har du et smukt kig til f.eks. Dyrehave Mølle og hele Holckenhavn Fjord samt Holckenhavn Slot.

Ved Knudshoved sejler vi forbi Østerø - naturområdet og halvøen hvor både Slipshavn og Knudshoved er. Her sejler vi forbi den gamle færgehavn, hvor bilfærgerne i næste et halvt århundrede sejlede biler over Storebælt, inden vi sejler ind under Storebæltsbroen og beskuer et af Danmarkshistoriens allerstørste bygningsværker.

Turen slutter ved, at du nyder indsejlingen igennem Nyborg marina, sådan som det har været gjort igennem mere end 800 år. 

Storebæltsbroen og marsvin

Havområdet omkring Storebæltsbroen er udpeget som habitatområde og indgår nu i det europæiske Natura 2000-netværk af særlig værdifuld natur.

Storebælt omkring broen er et kerneområde for en af de mest stabile bestande af marsvin i Danmark. Vi garanterer ikke at du ser marsvin, men skipper og personalet ombord vil gøre opmærksom på det, hvis der spottes marsvin. For evt. at kunne se dyrene, er det en god idé at have kikkerter med. 

Der vil være en guide med på turen, som tager ca. tre timer. Læs mere om turen her.

Praktisk information

  • Mad må gerne medbringes på turen. Der er mulighed for at forudbestille sandwich. Drikkevarer kan købes ombord og må ikke medbringes. Drikkevarer skal betales med Mobilepay eller kontant.
  • Hunde må ikke medbringes.
  • Husk jakke og lange bukser, evt. også regntøj hvis vejrudsigten lover regn. Selv om det er varmt inde på land, så bliver det hurtigt køligt når vi sejler ud på Nyborg Fjord.
  • Tag meget gerne en kikkert med. Det gør oplevelsen større.
  • Turen er IKKE egnet for gangbesværede, kørestole, barnevogne mv. Kontakt os på visitnyborg@nyborg.dk eller +45 6333 8090, hvis dette skulle være nødvendigt.
  • Der er toilet om bord på båden. 
  • Der er redningsvest om bord så alle kan få, hvis det ønskes. 
  • Aflysning påhviler udelukkende kaptajnen. I tilfælde af, at kaptajnen aflyser, tilbagebetales billetprisen med undtagelse af ordregebyr. Ønsker du som gæst at afbestille købte billetter, sker det kun såfremt billetterne kan sælges til andre gæster.
  • Turen tager ca. 3 timer.

Booking

1. Vælg produkt(er)

Børn sejltur 100,00 DKK
Voksen sejltur 200,00 DKK
Sandwich: Skinke/ost 58,00 DKK
Sandwich: Frikadelle/sylt 58,00 DKK
Sandwich: Kylling/bacon 58,00 DKK

2. Vælg dato

Tryk på et tidspunkt herover.
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

VisitNyborg

VisitNyborg er Nyborgs officielle turistbureau. Vi er autoriseret af Dansk Turismefremme med "Det Grønne I". Din sikkerhed for kompetent og vidende vejledning til dit ophold eller din ferie i Nyborg og på Fyn. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en by med en historie, der er så unik, at vi i disse år arbejder på at blive kandidat til UNESCO's Verdensarvsliste. Tag til Nyborg og oplev selv hvorfor. Vi er ikke i tvivl om, at du vil blive overrasket. Velkommen til Nyborg, Danmarks Riges Hjerte!
Kontakt
Torvet 2B, 5800 Nyborg
Tlf: +45 63 33 80 90
Email: visitnyborg@nyborg.dk
Åbningstider*
1/1 - 31/5 : Man-, tirs-, torsdag 11-16 - onsdag lukket - fredag 11-13
1/6 - 30/6 : Man-Fre 10-16 & Lør 10-14
1/7 - 31/8 : Man-Fre 10-17 & Lør 10-14
1/9 - 31/12: Man-, tirs-, torsdag 11-16 - onsdag lukket - fredag 11-13
*Forbehold for ændringer.