Cykeltur til Gyldensteen Strand med guide

Tag med på en spændende cykeltur i pragtfuld natur til Gyldensteen Strand, Gyldensteen Slot og renæssanceslottet Harridslevgaard.

Ruten er 27 km, og det meste af turen køres ad grusveje, skovstier og markveje. Kun få kilometer køres på mindre trafikeret landevej. En del af ruten foregår på skovstier og markveje, som ellers kun må bruges af lodsejeren. Du får altså en enestående mulighed for at køre, hvor  der ellers ikke er adgang. 

Gyldensteen Strand er et fantastisk naturområde, der tidligere var inddæmmet. Her er genskabt en kystlagune og en ferskvandssø, og et sumpområde er bevaret. Her er meget smukt, og I får en masse spændende historier om området.

På cykelturen er der mange korte ophold, hvor I kan høre om bl.a. Bogense Havn, Bogense Torv, Skt. Nikolaj Kirke, Stegø Mølle, Gyldensteen Strand, Ålebækengen, Gyldensteen Slot og Harridslevgaard Slot. Ved fugletårnet Langø Mølle er der pause, så alle kan komme op og nyde den flotte udsigt til Æbelø og Gyldensteen Strand.

Der er toiletter ved Nørre Sandager Kirke og Gyldensteen Strand.
Der kan ikke købes drikkevarer m. m. på turen.

Turen køres hver mandag og onsdag fra turistkontoret i Bogense, Vestre Havnevej 9B og varer fra kl. 10.00 til ca. 14.00.

Mød op inden kl. 10:00.

 

Billetten kan ikke refunderes

Booking

1. Vælg produkt(er)

Cykeltur til Gyldensteen Strand med guide - voksenbillet 75,00 DKK
Cykeltur til Gyldensteen Strand med guide- børnebillet (10-14 år) 50,00 DKK

2. Vælg dato

Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Guidede cykelture ved Bogense

Udbyder af cykelture ved Bogense
Kontakt
Tlf. 64 81 20 44
E-mail: info@visitnordfyn.dk
Åbningstider
Telefontid:
Mandag-fredag kl. 8.00-16.30
Lørdag kl. 10.00-14.00
10. juli-11. august: Mandag-fredag kl. 9.30-17.30
1. juli-20. august: Lørdag-søndag kl. 10.00-15.00