Ærø og Øhavsstien på egen hånd

Ærø og Øhavsstien på egen hånd
–  De Luxe weekendvandring med fast base

Svendborg – Ærøskøbing – Søby –  Marstal – Ærøskøbing
Øhavsstien er en vandrerute på i alt 220 km, der går gennem det sydfynske landskab formet af istid og skiftende landbrugskulturer. Stien er under stadig udvikling og ikke en fast defineret oldtidssti.

Aktiv Øhav har på denne 3-dages tur valgt etapen Ærø – tur/retur fra Svendborg/Ærøskøbing. Ærø er noget helt unikt bl.a. på grund af dens fantastiske udsigter, forskellige landskaber og unikke kultur. Der vil på denne tur være indlagt forskellige kulinariske indslag i vandringen, lige som vandringen begge dage har fast base på et fantastisk B&B/hotel.

Turen har vi tilpasset Aktiv Øhavs weekendturskoncept, og derfor vil vi visse steder vælge omveje og genveje i forhold til den originale Øhavssti – for at kunne give dig som deltager den bedste oplevelse.

Dette er en stille og rolig weekend med let vandring. I vandrer godt nok 5-7 timer hver dag, men der er palds til at holde flere pauser undervejs, så alle kan være med – både dem, der går hurtigt og dem, der tager sig tid. Distancen er overkommelig, så har du ikke vandret før, kan du teste, hvad kroppen siger til det.
Turen er baseret på transport med lokale busser og nogle gange går der Ø-liv i busplanerne. Det skal man tage i stiv arm, og nyde en lokal Rise Øl eller en kop kaffe, mens man venter og betragte ølivet.

Dag 1: Svendborg-Ærøskøbing - Badehusene: 4-6 km
I tager færgen fra Svendborg til Ærøskøbing, og har fået tilsendt billetterne med resten af pakkematerialet. I ankommer til Ærøs eneste købstad, den gamle fisker- og købstadsby Ærøskøbing, der blev anlagt tilbage i middelalderen. Byen er bl.a. kendt for de smukke døre, skæve huse og de berømte badehuse fra 1920'erne, som I vil se ved selvsyn i morgen. 
I går op til jeres overnatningssted og indkvarterer jer og bagagen. Derefter kan I fint få tid til at gå en tur, måske langs Vesterstranden ud til Urehoved, hvor man kan betages af de hyggelige badehuse fra dengang, hvor strandbeskyttelse ikke var et offentligt emne. Derefter er det oplagt at gå tilbage til byen og får tid til at se de mange smukke huse i en by, der indtil 1867 juridisk var under Hertugdømmet Slesvig. Den Gamle Købmand og Dukkehuset er begge et besøg værd, ligesom det er et must at få en øhavsis nede på havnen. Om aftenen er der bestilt middag på en lokal restaurant, hvortil I får spisesedler. Drikkevarer er for egen regning.
Forplejning: - / - / A
Overnatning: B&B/hotel  

Dag 2: Ærøskøbing - Søbygård - Søby: 19 km
Efter en solid morgenmad pakker I dagsrygsækken og madpakken. I vandrer nu ned langs havnen og ud af Ærøskøbing. I går tæt på vandet de første mange kilometer og mærker Inden og saltvandet i hår og ansigt. Ved diget over Stokkeby Nor kan I måske være heldig at se en trane eller to, men ellers vandrer I videre langs vandet, forbi rester af gamle skove, tegludskibningssteder og vandhuller med klokkefrøer. I dag er det meste af Ærø skovløs, da træet blev brugt til teglbrænding og skibe, men staten har dog genplantet lidt skov hist og pist.

Derefter går I ind i et smukt kuperet landskab, der blev etableret i 2005 som Ærø Naturpark. Her afgræsser heste og køer området, der ellers får lov at passe sig selv og udfolde sin mangfoldighed. I stikker op ad den gamle hovvej - til hoveriarbejdet for Søbygaards herremand - og ender oppe ved Søbygaard. Her indtager I den medbragte frokost - hvis I har kunnet vente så længe - og får måske en rundvisning eller ser en af stedets skiftende udstillinger. Borganlægget stammer tilbage til 1100-tallet og er et usædvanligt bygningsanlæg. Og så er udsigterne helt uovertrufne. I vandrer videre forbi Vitsø Nor, der tidligere var en fin fjord, men nu skal udvikles til sø og naturplejeområde.

Nu er I næsten ved målet, Søby, som er en nyere havne- og fiskerby, der i dag mest er kendt for Sæberiet; en lille sæbe- og saltvirksomhed, der bor lidt uden for Søby. Normalt har de lukket om lørdagen, men måske kan I få lov at stikke hovedet ind. Efter en lille pause i Søby er det tid at vende hjemad til basen igen. I returnerer til Ærøskøbing med bus, hvor I lige har tid til at slappe af og hvile ryg og ben. 
Forplejning: M / F / -
Overnatning: B&B/Hotel


Dag 3: Ærøskøbing – Marstal – Ærøskøbing – Svendborg (15 km)
Efter morgenmad pakker I sammen og stiller bagagen i receptionen. I forlader derefter det skønne overnatningssted og vandrer ad Nevrestien med kurs mod søfartsbyen Marstal. Ad markstier, en smule landevej og langs med vandet, vandrer I af sted over den østlige del af øen, hvor vinden altid er oplagt til tagfat. I vandrer forbi Gråsten Nor, hvor I måske er heldige at se sjældne fugle, og derefter over strandenge, hvis særlige græstuer vidner om århundrede uden opdyrkning. I traver gennem Skovlandet ad gode stier og videre ind gennem Bondebyen Marstal, der igennem mange år var socialt adskilt fra skipperbyen Marstal. I ender inde i centrum af Marstal, som det hele hedder i dag, hvor I lige vil smutte forbi en café og smage på øens chokolade og bolsjer - Øhavets chokolade og Ø-bolsjer. Øhavets chokolade fremstilles på Marstal Vandrehjem og indeholder de fineste råvarer fra hele det Sydfynske Øhavsområde.
Ud på eftermiddagen – med bussen tilbage til Ærøskøbing.
Derefter tilbage til bagagen og videre mod havnen og færgen retur til Svendborg - forhåbentlig med tasken fuld af gode oplevelser fra Ærø og det Sydfynske Øhav
Forplejning: M / F / - 


Inkluderet i TILBUD:

  • 2 x Overnatninger (delt dbl. vær) samt dejlig morgenbuffet.
  • 2 x retters menu på restaurant i Ærøskøbing
  • 2 x Froskost ( Madpakker)
  • Ærø færgen (billetten gælder både fra Svendborg og Faaborg t/r.)
  • Vandrekort
VIGTIGT! Ring gerne til os - før du bestiller dette tilbud - Så vi kan bekræfte om der er plads!
Når du booker er det AFREJSE/START dato du skal vælge

EKSTRA: Ønsker du at sejle t/r fra Faaborg eller Fynshav er det også muligt.

Booking

Ærø og Øhavsstien på egen hånd

Startdato Vælg en dato ovenfor
Slutdato
Antal 1.995,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Aktiv Øhav

Aktiv Øhav tilbyder aktive oplevelser og mini-ferie i det Sydfynske og Øhavet. Øhavet er Danmarks bedste hemmelighed - og har åbent hele året!
Kontakt
E-mail: info@aktivohav.dk
Tlf.: 5091 1048
Åbningstider
Telefonerne er åbne alle ugens dage ml. 15-20