Oplev Fyn i efterårsferien

Pak eventyrlysten i rygsækken og drag på en begivenhedsrig efterårsrejse på Fyn. Tag til Halloween på Egeskov Slot, leg prinsesse for en dag, få et drys Harry Potter-magi, tag ud i naturen, eller vent til mørket falder på, og snig dig ud på rædselsvækkende eventyr. Her er masser af oplevelser, der vil gøre dit efterår til noget helt særligt. 

Kig med og planlæg dit eget eventyr. Vi har oplevelser nok til hele ferien.

 

Halloween på Egeskov

Halloween på Egeskov

Kom til hyggelige uhygge på Egeskov Slot. Tag på en skattejagt fuld af uhygge, mød grev Dracula og oplev ægte halloweenstemning.

Horrornights Valdemars Slot

Horrornights på Valdemars Slot

Vov dig ud i en gennemført hårrejsende oplevelse, når hvileløse sjæle og uhyggelige monstre vækker skræk og rædsel på Valdemars Slot.

Harry Potter festival i Odense

Harry Potter Festival i Odense

Se Odenses gader forvandlet til Harry Potters magiske univers. Kom som en ægte troldmandslærling eller bliv det på festivalen. Oplev Diagonalstræde eller tag til Quidditchturnering.

Græskarlygter i mørket

NatZOO i Odense

Mærk aftenstemningen i ZOO, når græskarlygternes skær lyser haven op til Halloween. Det bliver hyggeligt - og uhyggeligt! Mød kriblende kravl, giv græskarmad til dyrene, smag selv en melorm

Naturama

Efterårsferie på Naturama

Oplev klodens tropiske skove, levende slanger, leguaner, frøer og meget mere. Lær om planterne og dyrene på den sjoveste måde

Efterårsferie på Terrariet Vissenbjerg

(U)hygge i Terrariet i efterårsferien - kom helt tæt på store edderkopper, slimede tudser og lange slanger. Terrariet vrimler med uhyggelige kryb og kravl.

Piger på islandske heste

Ridelejr på Sydfyn

Grib tøjlerne, og lad efterårsferien blive en galoperende oplevelse. Hop på en islandsk hest, og nyd tølteture gennem De Fynske Alper og til sydfynske strande.

Efterår i Odense

Efterår i Odense

Sving tryllestaven til årets Harry Potter Festival, oplev nogle af verdens dygtigste badmintonstjerner i kamp til Denmark Open, eller få dine sanser vækket til årets sanseudstilling på Brandts. 

 

Odense er spækket med underholdende tilbud for hele familien i uge 42.

Overnat i telt på Fyn

Find overnatning på Fyn

Efterårsferien på Fyn har så meget spændende på plakaten, at du måske får brug for en overnatning. Kig her, hvad enten du er til hotel, bed & breakfast camping eller måske en arkitekttegnet shelter.