Følg den fynske destilleri-rute

Fadlagret frugtbrændevin på lokale, fynske æbler, smagfuld gin med strejf af enebær og citrus og aromatisk whisky med noter af fersken, karamel og vanilje…

Rundt om på Fyn og øerne finder du en håndfuld hyggelige, små destillerier, der perfektionerer kunsten at producere spiritus, der kæler for dine smagsløg. Tag en gruppe af dine bedste venner under armen og kom med på rundvisninger og smagninger, eller kør forbi og køb en flaske med hjem til frokostbordet eller aften-hyggen.