H.C. Andersens Hus

Gå i H.C. Andersens spor på Fyn

 

 

Man kan ikke sige Fyn uden også at sige H.C. Andersen. Og når man besøger Fyn, bliver det tydeligt, hvor han hentede inspiration til mange af sine berømte eventyr. Især i Odense, men også andre steder på Fyn, kan man finde spor efter den store digter. 

Apps i digterens spor

To apps guider dig rundt på Fyn og i Odense i digterens spor. Download og lad slotte og herregårde, gader og gamle bygninger fortælle deres historie.

H.C. Andersen Trail

Følg H.C. Andersen rundt på fynske herregårde og slotte

 H.C. Andersen var hyppig gæst på fynske slotte og herregårde. Her fandt han inspiration til de fortællinger, som stadig kan give os svar på livets store spørgsmål. Download appen og følg i digterens hjulspor. 

Museer med mere - om H.C. Andersen

I hjertet af Odense møder du ekkoet af byens berømte eventyrdigter – ikke bare i form af den udtalte 1800-tals stemning i de små gader, men også helt konkret i form af H.C. Andersens Hus og Barndomshjem. Mærk selv efter. Andersens ånd hænger ved.


Udklædning

Leg dit eget eventyr i Børnekulturhuset Fyrtøjet

Børnekulturhuset Fyrtøjet er et kulturhus for børn, unge og voksne. Det er et levende, aktivt kulturtilbud, der formidler H.C. Andersens eventyr igennem fortælling, teater, billedkunst, musik og leg.

Spor efter den store digter

H.C. Andersens fødeby Odense har ændret sig meget, siden H.C. Andersen var barn. Men der er bygninger og områder i byen, der stadig ser nogenlunde ud, som de gjorde, da digteren trådte sine barnesko her. Besøg den Fynske Landsby og opdag det barske liv på landet, som det så ud, da Andersen levede.

H.C. Andersen potræt

Om H.C. Andersen

H.C. Andersen blev født i Odense i 1805. Som 14-årig besluttede han sig at søge lykken ved Det Kongelige Teater i København. Efter endt uddannelse hengav hans sig til digtergerningen på fuld tid.

Byskilt

Byvandring i H.C. Andersens fodspor

Rundt i bymidten finder du i fortovet tretten kvadratiske granitsten, der markerer, at stederne har tilknytning til H.C. Andersen. Stenene er udsmykket med H.C. Andersens klip solhovedet. Du kan downloade folder med kort og beskrivelser her.

Events i Andersens ånd

Særlig om sommeren summer Odense af skæve og fine events i digterens ånd. Den Store H.C. Andersen festivals i august vender hele byen på hovedet med forestillinger, street art, koncerter og meget mere. Sejl på Odense Å med aafarten og oplev eventyrene komme til live langs åbredden. I Den fynske Landsby opfører børn og unge hvert år et af de mest elskede eventyr på den udendørs amfiscene og foran H.C. Andersens Museum i Lotzes Have bliver der også opført uddrag af de mest kendte eventyr.

H.C. Andersen Festivals

H.C. Andersen Festivals omdanner hele Odenses byrum til et magisk univers i digterens ånd. Kreativitet er kodeordet, når alverdens kunstnere fortolker Andersen anno 2017. 

Odense Aafart - Eventyr på åen

Play Video

H.C. Andersen Festivals

Se en smagsprøve på H.C. Andersen Festivals, som finder sted hvert år i uge 34. Odense er rammen om eventyrlige kulturaktiviteter for alle aldersgrupper. Et genkendeligt H.C. Andersen univers i teaterforestillinger, foredrag og guidede ture, men i lige så høj grad noget helt anderledes som Street Art, koncerter, lysshow og meget mere.

EU-partner:

Vaekstforum _EU_regfond