Et bord af pølser med prisskilte - nogle af dem er ved at blive skåret i skiver

Fynske fødevarefestivaler

Foto: VisitFyn

Året igennem afholder de fynske byer en række festivaler med fødevarer som hovedtema. Her finder du listen over årets største begivenheder med fødevarer.

Heartland Festival ved Egeskov

Den 13.-15. juni 2024

Der er flere måder, du kan opleve maden på Heartland. Nyd et måltid af gastronomisk topklasse på Heartland Banquet, hæng ud ved Tasteland-scenen, hvor toneangivende madnørder byder på fortællinger og interaktiv læring eller gå på opdagelse i festivalens mange madboder og restauranter, der alle serverer måltider skabt med mindste 80% fynske råvarer.

www.heartlandfestival.dk 

Foto:VisitFyn

Kulinarisk Sydfyn i Svendborg

29.-30. juni 2024

Fødevaremarkedet i Svendborg er Nordens største af sin art, både hvad angår antal udstillere og antal besøgende, der skal tælles i tusinder. Fødevaremarkedet er en fest for alle sanser og med smagsoplevelser for enhver. Det er den høje kvalitet af råvarer og produkter, der kendetegner markedet.

www.kulinarisksydfyn.dk

Det Fynske Dyrskue

Den 7.-9. juni 2024

På Det Fynske Dyrskues fødevaremarked vrimler det med delikatesser, specialiteter, økologiske og lokale produkter af højeste kvalitet. Du finder både streetfood i lange baner, og du kan shoppe specialiteter med hjem, som du selvfølgelig kan prøvesmage, på markedspladsen. 

www.detfynskedyrskue.dk

Danehof i Nyborg

Den 5.-7. juli 2024

Det syder af middelalderstemning med boder, mad og underholdning for både børn og voksne, når Nyborg genopliver den gamle Danehof-tradition. Oplev bl.a. de store ridderturneringer ved Nyborg Slot.

www.visitnyborg.dk

Foto:VisitFyn

Kirsebærfestival i Kerteminde

Den 19-21. juli 2024

Hvert år afholder Kerteminde sin Kirsebærfestival den 3. weekend i juli. Under mottoet "Se, lyt og smag" bydes du på både kunst, masser af musik, kulinariske smagsoplevelser og anden underholdning til hele familien. Og selvfølgelig fynske kirsebær i metermål! 

www.kirsebaerfestival.dk

Rosenfestival i Bogense

Den 3.-4. august 2024

Hvert år finder du under årets rosenfestival kunstudstillinger, marked i bymidten med kunst, kunsthåndværk, haveboder på Sct. Annagade, og på torvet afholdes fødevaremarked med lækker mad fra bisonburgers til honning, is og kager fra lokale producenter.

www.rosenfestival.dk

Lohals Frikadellefest

Den 18. juli 2022

Musik, øl og naturligvis frikadeller er ingredienserne til Frikadellefesten i Lohals på Langeland. Oplev aktiviteter for hele familien samt konkurrencer om de bedste frikadeller - smag dig frem til din frikadellefavorit. 

www.frikadellefest.dk

Æblefestival i Assens

Oktober 

Æblet er i fokus, når Assens Kommune i oktober afholder den årlige Æblefestival. Festivalen er en hyldest til det sunde, danske æble. Her kan du få et indblik i, hvordan æblet kan bruges til langt mere i den daglige madlavning og til delikatesser som f.eks. cider, vin og snaps. Festivalen byder på oplevelser for hele familien.

www.aeblefestivalassens.dk

Lille pige plukker et rødt æble fra en gren med grønne blade.

Foto:VisitFyn